Velkommen

Denne strikke-shop er startet af stor passion for bl.a. strikning. Det hyggelige og til tider terapeutiske øjeblik, hvor man falder helt i ét med strikketøjet.

Da garnlageret i årevis har været stort og ikke mindst er vokset støt og roligt, fandt jeg efter vores anden familiære islandstur ud af, at jeg ville sælge noget af mit overskuds garnlager.
Land Roverens alu-kasser, som i starten af ferien havde rummet familien fouragerings-lager, tøj og fodtøj, tæpper og en masse andre nyttige ting og sager, skulle vise sig at være et glimrende rejse-garnlager.

Efterhånden som fødevarerne forsvandt, blev "hullerne" fyldt op med det dejligste islandske uld.
Efter stort set samtlige besøg supermarkeder, havde jeg garn med ud til lageret.
Mod afslutningen af vores tur, var "hullerne" så små, at vi måtte sidde på kasserne for at lukke dem :-)
De sidste dage af vores ferie nåede jeg at strikke en skøn spencer/kjole, Klukka
.

I desperation for ikke at have strikketøj nok til hjemturen ombord på skibet, nåede jeg at ringe til nogle rejsefæller, der var lidt senere fremme end os, dirigere dem gennem et supermarked ned til hylderne med "guffet", samle garn og pinde til hvad der senere blev min elskede og helt uundværlige Ranga-trøje.

Vel hjemme i lille Danmark, kunne jeg ved afrigning af bilen konstatere, at der havde sneget sig 304 nøgler garn med!

 

Jeg bestræber mig på at finde naturgarner af højkvalitet bl.a. de islandske garner, hvilket vil sige, at syntetgarner som udgangspunkt ikke vil det letteste at finde på disse sider.

Kvalitet og pris hænger sammen, men når man strikker, bruger man ofte mange timer og megen energi på sit projekt, så hvorfor vælge garn af ringe kvalitet?
Her finder du mange skønne garner til absolut rimelige priser og super kvalitet.
Ikke at forglemme de mange spændende designs, der løbende bliver tilføjet.

Ligeledes forsøger jeg at have et rimeligt udvalg af strikketilbehør som f.eks. pinde

Kig dig omkring på siderne. Hvis der er noget du mangler, er du velkommen til at kontakte mig. Måske er det noget, jeg har mulighed for at tage hjem.